Historien om Adventkirken København

Menigheders opståen

v Preben Mollerup 20/10 1992

For at berette lidt om Ebenezer Menigheds - oprindelig Københavns Menigheds - historie er det nødvendigt først at gå et lille stykke længere tilbage i tiden, nemlig at berøre, hvordan adventbudskabet i det hele taget kom til Danmark. For - underligt nok - begyndte det nemlig slet ikke i København. Men det har sin ganske naturlige forklaring.

De nytestamentlige, kristne menigheder er næppe alle opstået ved, at en apostel kommer til den og den by og prædiker evangeliet. I mange tilfælde er de snarere opstået ved, at troende mennesker er flyttet til nævnte by og har fundet sammen der i en menighed, som så er vokset op gennem trofast virke for at bringe det glade budskab til andre. Andre kan have hørt budskabet på en rejse, eller måske gennem slægtninge og bekendte og har så hjemme fundet sammen med ligedannede troende.

Danske adventister i U.S.A.

I forrige århundrede rejste mange skandinavere til U.S.A., vel i reglen p.g.a. fattigdom, men vel også hyppigt i en trang til mere personlig politisk og religiøs frihed. Derovre har de hørt adventbudskabet, har taget imod det og i ægte kristelig ånd følt sig forpligtet til at delagtiggøre venner og slægtninge hjemme i den herlige, bibelske sandhed. De har skrevet hjem og fortalt, de har sendt litteratur hhjem i nogle tilfælde vel selv vendt hjem som gode, kristne Syvende-dags-Adventister. At trykke litteratur på deres hjemlands sprog voldte ikke den store vanskelighed, fordi udvandrerne ofte holdt sammen i store grupper, hvor de kunne vedblive at tale, og altså trykke, på det gamle sprog. Således sendtes i året 1877 hver måned 260 eksemplarer af Advent-Tidende til Danmark.(1) Som følge heraf fandtes der allerede flere sabbatholdere her i landet, inden pastor J.G. Matteson samme år besluttede at rejse til Danmark som egentlig forkynder

J.G.Mattesons virke

J.G.Matteson var født i 1835 i Tranekær på Langeland og udvandrede til Staterne som tyveårig. Her blev han omvendt og sluttede sig først til Baptisterne, hvor han blev ordineret som præst. Senere - efter at have studeret nogle skrifter fra Syvende-Dags-Adventisterne - sluttede han sig til vort samfund efter at have ført størstedelen af sin Baptist-menighed til helligholdelse af Herrens sande hviledag. Det understreger hans missionsiver, og det var denne mand, og hans norskfødte hustru, som følte sig kaldede til at forkynde adventbudskabet i Danmark. Det har altid krævet ofre at være missionærer; de efterlod således deres børn i gode, kristne menneskers varetægt, og det var planen, at de senere skulle komme over til Danmark. Men de fik aldrig deres ældste datter at se igen, for hun døde forinden. Hvilken sorg det har været, forstår nok ikke alle. Men vor himmelske Fader vil huske dem for deres offer, og vi andre er taknemmelige for at se tilbage på opofrende og helligede bannerførere i Guds værk.

Pastor Matteson begyndte sit virke der, hvor litteraturen fra Amerika havde båret frugt og besøgte de adventtroende først i Vejle, senere i Vendsyssel, hvor den første menighed i Danmark blev oprettet i 1878. Senere virkede han på Fanø og på Ringstedegnen, hvor der var en del sabbatsholdere omkring Hvalsø og Allindemagle. Den 30. maj 1880 var der syv menigheder, på hvilket grundlag man oprettetde Syvende-Dags-Adventisternes danske Konferens.

Adventbudskabet i København

Det ser ud til, at pastor J.G.Matteson først indleder sit arbejde i København fra nytår 1885 sammen med sin medarbejder, Knud Brorson. Så Københavns Menighed er altså ikke med, da konferensen blev oprettet. Men i 1885 er der tyve medlemmer i København og lige så mange til, der helligholdt sabbatten.(3)

Fra 1886 virker pastor E.G.Olsen og hustru i København. Derved blev det ham, der medtog str. Ellen G. White ved hendes tredje besøg i København på den daværende hovedbanegård. Denne lå dengang mellem Vester Farimagsgade og Sct. Jørgens Sø og var hovedstadens anden banegård. Denne pastor E.G.Olsen var i øvrigt broder til pastor O.A.Olsen, der var generalkonferensens formand i årene 1888-1897.

Fra 1889 til 1892 virker pastor Johan F. Hansen i København, og ved Guds hjælp og velsignelse førte ham mere end hundrede nye trosfæller til menigheden i København.(4) Også han havde været Baptistprædikant i U.S.A. men blev ved J.G.Mattesons arbejde ført til at antage adventbudskabet.

På denne tid finder vi i annoncer i dagspressen nogle adresser på steder, hvor vi holdt møder i Hovedstaden, nemlig Blanchs Lokale Linnésgade 25, og Nørrevoldsgade 80, Mellembygningen. Selv om der averteres med "gudstjeneste om Løverdagen", kan vi dog ikke regne disse steder for Københavns Menigheds faste mødesteder, idet der også averteres med "gudstjeneste" flere andre ugedage. Helt fra begyndelsen har man vel mødtes i et privathjem, været en såkaldt "husmenighed" i lighed med, hvad apostlen Paulus nævner i sine breve.(5)

Ebenezer bygges

Nu var man imidlertid blevet så mange, at man måtte tænke alvorligt på at skaffe menigheden i landets hovedstad et værdigt mødested. I Norge havde man allerede i 1886 kunnet tage Betel i brug i Akersgatan 74 i Kristiania (nuv. Oslo), med plads til 500. I København, d.v.s. det var jo egentlig Frederiksberg opførtes nu missionshuset Ebenezer med plads til 400 personer på daværende Margrethesvej, nuv.Suomisvej 5. Det skete i årene 1895-96 ved arkitekt D.W. Leerbech. Hele bygningen stod til 75 000 kr.(6)

Vi må i høj grad beundre den tro, vore ledere udviste ved denne bedrift. Der var trods alt kun 494 medlemmer i hele Danmark, fordelt på 11 menigheder i 1896, året for Ebenezers indvielse. Men tiden, der fulgte, viste hvor rigtigt og fremsynet der var handlet.

Når vi skal være lidt fine på den, har vi talt om Ebenezerkrirken, men vort interne bland Missions-efterretninger fra 1910 taler om Missionshuset Ebenezer, og således har det da også været benævnt af Danmarks Radio ved langt senere transmissioner.

I dag ville man ikke have bygget en forsamlingssal i andensals højde. Det har været en prøvelse for mange ældre trosfæller at komme op ad alle de trapper. Til gengæld er salen lys og festlig, og der er højt til loftet under den fladbuede hvælving. Det har kun været under store årsmøder at det har knebet med at få frisk luft, når solen i timevis bagte på de mange høje vinduer.

En væsentlig årsag til at lægge kirkesalen så højt var, at huset skulle rumme mange andre aktiviteter. For det første er der både en stor og en lille mødesal, begge oprindeligt indrettet med dåbsgrav. Den lille sal har været brugt til mange forskellige formål, bedemøder, velfærdsarbejdet, børneskole, ungdomsmøder og, i de senere år, til mere selskabelige sammenkomster, hovedsageligt for de ældre. Der har været præste- og pedelbolig, kontorer for konferensformanden og for kassereren. C.C.Hansen & Co's Boghandel, senere Dansk Bogforlag såvel som Bibelbrevskolen har haft til huse her.

Det er altså først fra 1896, at vi kan tale om Ebenezer Menighed.

Ebenezers placering

Selve navnet Ebenezer er taget fra 1.Samuels Bog 7,12. Det skal strengt taget deles Eben-ezer og betyder hjælpens Sten og er et smukt udtryk for tro til Gud, som Samuel udtrykte der: "Hidtil har Herren hjulpet os". - Et godt motto for en kristen menighed! At det så kan lyde lidt ungt og er lidt svært for menigmand at huske og udtale, ja, det er en anden sag.

Selve bygningen er rusticeret (d.v.s. der fremstilles store blokke) i cement i de to nederste etager og derover i røde mursten. Foran springer hovedtrappen frem som et smallere parti med hoveddøren. Husets placering er godt centralt, men er ikke så ledt af inde, hvilket kan være uheldigt for offentlige møder. Selve byggegrunden er behæftet med en kedelig skavank: Det er gammel søbund, idet Sct.Jørgens Sø - og de andre søer i dens forlængelse - har været langt større og er stærkt inddæmmede, og vejen, der begrænser søen - her Svineryggen - er i virkeligheden et dige. Ikke så underligt begyndte bygningen at sætte sig, og væggene bulede udad, så bjælkerne kun hvilede på den yderste tomme. I slutningen af tyverne måtte Brødrene Jensen, Hjortekær, lægge kraftige ankre ind både i gulvet under kirkesalen og oppe under hvælvingen. Det sidste skæmmer unægtelig lidt.(7)

1910-1930erne

Springer vi frem til 1910, ser vi, at menigheden er oppe på 228 medlemmer og har 147 i sabbatsskolen.(8) I 1920 vælges pastor M.M.Olsen til forstander; menigheden tæller nu 389 medlemmer og sabbatskolen 210. Der indkommer lige ved 12 000 kr i kvartalet i tiende, og ude i landet har vi nu 43 menigheder.(9) I trediverne får vi Østerbro Menighed, som samles på Fysisk Kuranstalt. Men den trives ikke så længe. Men der er pladsmangel i Ebenezer; man skal ikke regne med at kunne finde to sammenhængende pladser, hvis ikke man møder op allerede til sabbatsskolen.

Svanevej kommer til

I 1943 - midt under krigen - bygges kirke på Svanevej for den menighed, der forud kaldtes Nørrebro Menighed. Den havde tidligere holdt til forskellige steder i lejede lokaler, bla. i Spiritisternes hus i Griffenfeldtsgade, på Afholdshotellet på Borups Plads og til sidst i et danselokale på hjørnet af Borups Alle og Nørre Fasanvej. Menigheden trivedes godt, selv om det var svært at holde en del medlemmer fra at søge tilbage til Ebenezer. Da kirken på Svanevej var bygget, læste man håndfast navnene op på de medlemmer i Ebenezer, som geografisk burde flytte til Adventkirken, som den nye kirke kom til at hedde. Og det virkede!

Ebenezers virksomhed

Mange af de trossøskende, som i tidens løb har haft deres åndelige hjem i Ebenezer og som har bidraget til at gøre menigheden til et rigt, åndeligt sted. Mange velkendte prædikanter har færdes her og gennem en dyb, åndelig forkyndelse ført mennesker til frelsens kilde, Jesus Kristus. At nævne navne efter pionertiden og grundlæggelsen vil kun alt for let blive at glemme nogle. Mange "offentlige virksomheder" har været holdt her, selv om vi som regel har foretrukket at begynde eet eller andet offentligt sted ude i byen, også fordi så mange vil være uvillige til at gå hen i en kirke, og da især i en såkaldt "sekterisk". Men når først den bibelske sandhed har stået rent og klart i al sin skønhed, har mange villigt søgt hen til Ebenezer.

Og mange trofaste menighedsmedlemmer har i tidens løb ført andre til frelsen, ikke mindst i kraft af en enestående personlig tilegnelse af Guds Ord og evne til at undervise andre. Ligeledes har der været gjort et mægtigt arbejde med at sprede litteratur ud til vor hovedstad. Og dermed er vi tilbage til menighedens opståen, hvor vore landsmænd ovre i Staterne ikke glemte deres kristne vidnepligt ved at sende Adventbudskabet tilbage til deres gamle land, og på dets eget sprog. Måtte denne missions- og pionerånd aldrig mangle i Ebenezer Menighed!

Under krigen

En særlig tid med ganske særegne forhold skal nævnes: Den tyske besættelse under Anden Verdenskrig fra 1940-1945. Det var en mærkelig - og glædelig - oplevelse at være vidne til den vækkelse og det sammenhold, som krigen, men alle de vanskeligheder, den medførte, bidrog til. Mennesker trængte til Guds Ord og til det håb og den trøst, som det alene kan give, ikke mindst i onde tider. Trods al den uvished og forløjelse, som censuren bragte, trods skyderi i gaderne og mørklægning og spærretid holdt menighedens medlemmer sammen. Ikke mindst ungdomsforeningen blomstrede op, og en dejlig flok unge samledes hver søndag aften i den lille sal - ofte omkring ganske jævne programmer. Dobbelt grelt virkede det så kort efter krigen at opleve, hvor svært, og hvor krævende det blev, at samle de unge.

Taget af tyskerne

En aften i 1944 blev der holdt tre bestyrelsesmøder i Ebenezer, både konferensbestyrelsen, Dansk Bogforlag og ungdomsforenigs bestyrelser. I sidstnævnte gik bølgerne højt, det var spejderarbejdet, men ikke var enige om, bla emnet uniformer. Man skal have oplevet besættelsen for at forstå den dybe uvilje mod alt, hvad der smagt af det mindste af krig og militær. Pludselig hørtes en rude, der blev knust og kort efter blev vi alle holdt op af tyske soldater og danske Hipo-folk, for kort efter alle at blive kørt til Politigården og indsat der. Hvor blev vi gode venner allesammen! Og hvor blev der bedt alvorligt til Gud! Tyskerne selv kan næppe helt have troet på, at de havde gjort det store kup, for de lod kvinderne gå, hvorefter alle implicerede familier blev underrettet. Læge Jacob Raft, søn af en af vore tidligere konferensformænd, gik frimodigt op på Dagmarhus hvor tyskerne havde hovedkvarter, og hvor man ellers kun havde ærende, hvis man var stikker, og det lykkedes ham at overtale tyskerne til at indse, at det ikke var farlige personer, de havde taget.

Ved frigivelsen - vi sad fra tirsdag aften til sabbats morgen - gik alle tolv hen til Ebenezer for at sige tak for forbøn og give Gud æren. Derefter gik turen til Adventkirken. Glæden var stor begge steder, og mange sagde Gud tak for hans indgriben.

Skrivemaskiner frarøves

Kort efter blev den daværende konferensformand, pastor Axel Varmer, en morgen tidlig holdt op af bevæbnede personer, som erklærede, at frihedsbevægelsen havde brug for skrivemaskinerne på kontoret og forsvandt med dem. Ja, det kunne enhver jo sige, og det er da typisk at frihedsbevægelsen ikke efter krigen kendte noget til den sag.

I dag

I dag står vi midt i en meget vanskelig situation, ikke blot i Ebenezer, men i hele Danmark og den vestlige verden: Den enorme materialisme, den enorme afkristning. Er det krigen, der har fået mennesker til at sige: "Lad os spise og drikke, thi i morgen dør vi"?

Lad os tage ved lære af fortiden og omsætte det til nutiden: Det personlige, kristne vidnesbyrd kan ikke erstattes af noget som helst, ej heller af store, kostbare kampagner. Intet kan overbevise så stærkt som et personligt helligt liv og et godt eksempel, forenes med kristelig ansvarsfølelse for at dele det glade budskab - adventbudskabet med andre. At gå fra dør til dør og dele litteratur ud, at sælge vore sandhedsbøger, ja, at tale et ord lige i det gunstige øjeblik, hvor et menneske er åbent for tidens store spørgsmål og for himlens kald - det er de sikre veje til åndelig fornyelse og vækst og fremgang i vore menigheder. Dertil kommer nutidens muligheder, lokalradio, måske fjernsynet, og hvad fremtiden ellers vil byde på af medier.

Må Gud velsigne Ebenezer Menighed med en strålende fremgang og fremtid ad de kanaler, som tiden vil vise.

 

Kildemateriale
H.J.Schantz "EGW i Danmark" (1) s 27; (2) s 29 (og danske konferens bestyrelsesprotokol); (3) s 30; (4) s 67; (5) s 50 og 52.
(6) Trap: "Danmark", bind om København
(7) af Aage Jensen, Hjortekær
(8) "Missionsefterretninger", okt kvartal 1910; (9) jan og marts kvartal 1920.