Om kirken

Ebenezer og Svanevej menighed er gået sammen pr 1/1 2010 og er blevet til Adventistkirken København.

 

 

  

 

Ebenezer

Navnet Ebenezer kommer fra Første Samuelsbog 7,12, hvor der berettes om, at profeten Samuel rejste en mindesten og kaldte den Eben-ha-Ezer som betyder: ”Så langt har Herren hjulpet os.” Det var til minde om, at Israel sejrede ved Guds hjælp.

Kirken, som er tegnet af arkitekt D.W.Leerbech, blev indviet i 1896.

Kirken er mere end blot en kirke, for bygningen huser et evangelisk center, og der er løbende mange forskellige aktiviteter. Selve kirkesalen er på anden sal. Den rummelige kirkesal er lys og venlig og med højt til loftet. Der er elevator op til kirkesalen. Her mødes Ebenezer menighed til gudstjeneste lørdag formiddag, og Cafékirken har sine møder, som specielt er målrettet mod de unge, lørdag eftermiddag.

I stueetagen findes et hyggeligt indrettet lokale med tilstødende køkken, hvor der holdes møder og studiekredse, og hvor menigheden har forskellige sociale arrangementer. Bygningen rummer også lokaler indrettet specielt for børn.

Enhver er altid hjertelig velkommen til at komme til kirken og være med i studier og tilbedelse.

Ebenezer menighed er en engageret menighed med et godt fællesskab. Man vil hurtigt føle sig velkommen, og at man kommer hinanden ved. Menigheden består både af børn, unge og ældre. Den er en ud af mange adventistmenigheder i Danmark.

 

Nogle af Adventisternes trospunkter:

  • Frelsen er en Guds gave til os, som vi modtager i tro.
  • Trospunkter bygges på Bibelen og bibelen alene.
  • Vi tror på Kristi synlige genkomst, som vil være den endelige løsning på verdens problemer. Vi tror, tiden er nær, men kender ikke tidspunktet.
  • Vi tror at døden er afslutningen, men når Jesus kommer igen, er der en opstandelse, og de frelste vil da leve et evigt liv sammen med ham.
  • Dåb finder sted, når et menneske har taget standpunkt for Gud - altså voksendåb. Den sker ved neddykkelse.
  • Adventisterne holder hviledag om lørdagen - den syvende dag - som ifølge Bibelen er den ugentlige helligdag.

     

     

     

     

 

 

Det sker

Gudstjenester
11/9 
18/9 
25/9 
 
Kalender
Ingen begivenheder
Fra adventist.dk

24-03-2010 09:42:01
Bibelen er Kinas største bestseller Én bog læses i disse år af flere end nogen anden bog i Kina: Bibelen. Sådan skriver Kristeligt Dagblad på deres netavis i dag.
» Læs mere


01-09-2010 10:28:23
Quiz dig til viden om adventisternes tro Quiz28.dk er en helt ny side hvor du kan teste din viden om adventisternes 28 trospunkter. Du kan teste din viden om hvert af Adventistkirkens 28 trospunkter.
» Læs mere



   
 
Adventistkirken København